Essay Indledninger


Kære bloglæser
Jeg har fået nyt domæne. Du kan finde den nye blog her: www.suneweile.dk
God fornøjelse!

Hvad er en indledning?

Din indledning skal lede læseren ind i din tekst. Det kan du gøre på mange forskellige måder, men der er dog stadig nogle helt centrale ting, som du bør være opmærksom på, når du skriver din indledning.

Hvad er formålet med en indledning?

Efter at have set de første 10 minutter af endnu en amerikansk lavbudgetfilm, vælger du at zappe over på en anden kanal, for at se hvad der gemmer sig der. Det er en situation alle kender, og det er bl.a. fordi vi allerede i indledningen får en fornemmelse af, om det vi nu skal til at se interesserer os eller ej. Nogle gange viser det sig, at den dårlige start dækker over en interessant film, men det hører vist til sjældenhederne.

Det samme gælder, når du skriver stil. Det første din læser møder, efter overskriften naturligvis, er din indledning. Den skal vække en interesse, der får vedkommende til at læse videre. For selvom din lærer ikke bare kan zappe over på en anden kanal, så er det altid rart at have en fornemmelse af, at det man skal til at læse faktisk er interessant. Samtidig er mange genrer i dansk tænkt således, at de i princippet skal kunne videresendes til en avis el. lign.

Sidst men ikke mindst, er det vigtigt, at du får præsenteret de tekster, som du skal arbejde med, så læseren er klar over, hvilket materiale der er i spil. Det er oplagt at gøre i slutningen af din indledning.

Hvad skal en indledning indeholde?

I din indledning skal du prøve at forholde dig til, hvorfor det emne du nu skal til at skrive om kan være interessant for dig og andre her og nu. Det er ikke nogen nem opgave, for mange emner skriver du jo kun om, fordi du har fået besked på det. For eksempel kan du være blevet bedt om at skrive en analyse og fortolkning af en folkevise. Det har ikke umiddelbart noget med vores samtid at gøre, men det er så dit job at finde ud af, hvordan det kan få det. Det kan fx være noget med den tabte kærlighed eller troldmænd og hekse som også er aktuelle i forskellige film i dag. Det kan også være moderne genfortolkninger af viserne fx Drengene fra Angoras Ridderproblemer”Ridderproblemer”. Det gælder om at være kreativ, og kunne finde det rette materiale!

Derudover skal indledningen som sagt indeholde en kort præsentation af den tekst, som du skal til at arbejde med. Det gælder dog kun, hvis det er en analyserende/litterær artikel eller en kronik. Dette gælder ikke for essayet i dansk, hvor det i stedet forventes, at du introducerer teksterne, efterhånden som du anvender dem.

Præsentationen af teksterne skal være ganske kort. Hvis det er en novelle, du skal analysere og fortolke, skal der fx stå, hvem der har skrevet den, og hvornår den er fra. Er det i stedet en artikel, du skal redegøre for, skal du gøre det samme, men samtidig huske at skrive, hvor og hvornår den er blevet bragt.

Konkrete eksempler:

Novellen ”Mørket mellem os” af Jens Blendstrup fra novellesamlingen ”Pludselig flæben” fra 2007 omhandler et ægtepar, som…

Artiklen ”Knud Romers løgn” af Thomas Thurah fra Information den 27. maj 2007, kritiserer Romers anvendelse af…

I en større opgave fx dansk-historieopgaven, SRO eller SRP kan din indledning samtidig forklare opbygningen af opgaven. Det er ikke tilfældet i den danske stil. Igen er den tiltænkt fx en avis, og her starter man ikke med at forklare, hvad læseren nu skal til at læse. Det virker for tungt, akademisk og er dybt uinteressant.

Hvordan kommer jeg i gang?

En indledning tager udgangspunkt i konklusionen på din stil, og er derfor også det sidste du skriver færdig, og måske endda går i gang med at skrive. Når du er nogenlunde færdig med de enkelte afsnit i din stil, og mener du er ved at være færdig med din konklusion, læser du hele stilen igennem, og prøver at lægge mærke til:

  • Hvilke emner du har været inde omkring.
  • Hvilke spørgsmål du har fået besvaret i løbet af stilen.
  • Hvilke problemstillinger (dvs. overordnede spørgsmål) du har arbejdet med.

Konkret eksempel:

Til en stil med det overordnede emne ”Unges brug af medier” kunne en liste se således ud:

Emner: Medier i dag. Unges brug af mobiltelefon og fjernsyn. Kommunikation.

Spørgsmål: Hvilke medier bruger unge og hvorfor? Kommunikerer vi mindre i dag? Hvordan ser mediebilledet ud i dag?

Problemstillinger: Hvilken indflydelse har medierne på unge i dag? Og omvendt?

Nu har du grundlaget for at kunne skrive en god indledning til din stil, men du mangler stadig at overveje det afgørende, nemlig hvilken interesse det du har skrevet har for læseren her og nu. Måske har du allerede nogle idéer fra din perspektivering eller diskussion i din stil? Ellers er det her, du skal komme på de gode idéer. Måske har du lige læst noget i avisen, set en film, en udstilling eller noget helt andet.

Ofte er det en god idé at finde et udsagn, som kan sætte det hele i gang. En punchline af en eller anden art. Det kunne fx være:

Unge bliver dummere og dummere, fordi de bruger al deres tid på mobiltelefoner og fjernsyn!

Herefter kan du uddybe dit udsagn. Men det er ikke meningen, at du skal svare på det eller argumentere for det, så ville der jo ikke være nogen grund til at læse resten af stilen. Du kunne fx fortsætte:

Siden opfindelsen af fjernsynet har forældre og lærere været bekymret for fjernsynets indflydelse på ungdommen. I dag er det mobiltelefonen man kaster sig over, men er der overhovedet noget der tyder på, at den skulle være særligt skadelig for ungdommen?

Så har du i hvert fald vakt interessen hos de fleste læsere.

Det vigtigste ved en indledning er:

  • At du færdiggør den, når du har skrevet din konklusion.
  • At den fanger din læser.
  • At den forholder sig til din samtid.
  • At den præsenterer dit emne, og evt. den eller de tekster du skal arbejde med.

Konkrete eksempler:

Analyserende artikel

I vores verden fylder man sin hverdag med materielle ting, og der er nogle som vil mene, at der ikke er meget indhold i det. Kommunikationen er minimal og tilværelsen er fuld af tomhed. Dette er tilfældet for hovedpersonen i novellen ”Jokeren” som er fra novellesamlingen ”Et stort, øde landskab” fra 1997 af Kjell Askildsen.

Essay

Det at danne et billede af en person ud fra den måde vedkommende taler på er en helt naturlig ting for os mennesker. Man har som regel brug for at vide noget om den person man snakker med for at få en optimal samtale. Man vil nødig støde andre og gerne gøre et godt indtryk. Det er derfor altid en fordel at prøve at sætte sig ind i den anden persons værdier og livssyn.

Kronik

Behovet for selviscenesættelse, individualitet og personfokus er tydeligvis vokset med det senmoderne samfunds fremtoning. De personlige beretninger og fortællinger om alt fra yderst frastødende mordere til højtstående politikere er derfor fremhævet i TV, aviser og ikke mindst i litteraturen, hvor selvbiografien for alvor er brudt igennem og fylder hylderne i boghandlerne. Lysten til at søge indblik i mere eller mindre kendte menneskers tanker, liv og handlinger er stigende hos den danske læserskare. Udbud og efterspørgsel resulterer derfor i, at stadigt flere selvbiografier bliver trykt i store oplag. Men hvor går grænsen for selvbiografien? Skal forbrydere have lov til at søge sympati gennem litteraturen? Eller må folk selv finde grænsen for, hvad der er acceptabelt at læse? Det er omdrejningspunktet for en debat mellem Sørine Godtfredsen, teolog og præst, og Bent Falbert, ansvarshavende redaktør på Ekstra Bladet, i ”P1 Morgen” den 21. september 2007.

© Sune Weile

Synes godt om dette:

LikeLoader...

 Octavius Skriveportal for Viby Gymnasium Stx

Eksamensopgave på A-niveau - delprøve 2

Anvisningerne her er selvfølgelig kun vejledende, og du er frit stillet til at gøre det anderledes. Men følger du anvisningerne, får du en god, gennemprøvet struktur i din besvarelse, og de enkelte afsnit får et passende omfang i forhold til hinanden.
Læg mærke til at denne artikel behandler A- og B-opgaverne under ét, undtagen under gennemgangen af hoveddelen, hvor der er markante forskelle på dem.
 
Opgavebesvarelsen og dens opbygning

  • Opgavens formål er at skrive et analytical essay, hvilket i faget engelsk vil sige en analyserende artikel, hvori du præsenterer en analyse af teksten, oftest med et eller to fokuspunkter. Dit engelskfaglige arbejde består altså i at analysere, fortolke, kommentere og formidle.
  • Modtageren er en læser der er bekendt med den tekst du skriver om
  • Struktur ‒ byg dit essay op over denne model:
 
Det er afgørende at dit essay kommer til at fremstå som en sammenhængende skriftlig fremstilling. Så undgå afsnitsoverskrifter og punktopstillinger — men del selvfølgelig ind i afsnit.
Sådan gør du

  • Skriv 900-1200 ord. Færre er for lidt, og du har sjældent grund til at skrive flere. Hvis du har skrevet mere og har tid tilovers, så brug den til at skære ned og stramme op.
  • Skriv fem hovedafsnit: (the five paragraph essay)
    • indledning
    • hoveddel, 1 — det kunne handle om hovedteksten
    • hoveddel, 2 — det kunne være en overledning til diskussionsafsnittet
    • hoveddel, 3 — det kunne være diskussionsafsnittet
    • afslutning
  • Brug fokussætninger (topic sentences), en i hvert underafsnit, og underbyg de vigtigste pointer ved hjælp af citater fra opgavematerialet. Konkludér undervejs, og brug diskursmarkører til at holde sammen på teksten.
Titel
Skriv analysetekstens titel og forfatter ind i titlen på essayet (husk anførselstegn), fx:
  • An Essay on Jeanette Winterson's essay "Once Upon a Shop"
  • An Essay on Edgar Allan Poe’s short story "The Tell-Tale Heart"
  • An Essay on "The Tell-Tale Heart" by Edgar Allan Poe
Indledning
I indledningen lægger du grunden til læserens forventninger til det der kommer. Læseren skulle gerne reagere med nysgerrighed, engagement og lyst til at læse dit essay til ende, så tænk dig godt om!
Eksempler
Eksempler på tragtindledning (funnel introduction)
‒ Indledningen starter bredt og snævrer sig ind mod teksten

Ex. 1, indledning med udgangspunkt i et retorisk spørgsmål:

“Is it possible to execute a reckless deed solely for the fragile purpose of avoiding humiliation? The mysterious ways of human behaviour and development is the focus in the short story “Shooting an Elephant” by George Orwell from 1936 that is set in British Burma during the colonial time. The story is centred on a British police officer and an elephant at large, and through a modest gallery of characters we are consumed by a view on humanity in revolt.”

Ex. 2, indledning med udgangspunkt i en almen erfaring:

“Most people have an everyday routine. In most cases this is comfortable and gives you a feeling of structure and makes it easier to cope with life. However, there is a fine line between a well-planned and secure everyday life and a life of boredom and predictability that mechanically takes its course and distances you from life. This is exactly what the story “Stolpestad” by William Lychack from 2008 is about. It is about how the narrator’s day-to-day routine is so predictable that his life has become a condition of numbness.”

Ex. 3, indledning med udgangspunkt i et citat fra teksten
““[…] This is your life, Stolpestad.” (p. 2, l. 5). That is it, deal with it. A clearly negative second person narrator takes the reader through the life of the policeman Stolpestad; a non-motivated and truly stagnated husband and father from a small town in America. Stolpestad’s life is just passing by, and he is letting it. William Lychack takes us through the inner monologue of Stolpestad’s mind in the short story of the same name, written in 2008, describing Stolpestad’s battle of facing up to the truth of his life, sadly failing, losing his battle to Goliath symbolized in having to put down a dog for a young boy”.

Ex. 4, indledning med et retorisk spørgsmål
“How are we going to be remembered when we leave this earth? Are we going to be remembered at all? What about all of us normal people who are not Michael Jackson, Copernicus, or Shakespeare? Their names will live forever because of their huge achievements, but not many are going to be remembered like them. Most people grow up, get a job, start a family, and pass away. Big achievements create huge acknowledgement, and most people want to be acknowledged, but maybe it is not always that easy. Many people are sure they are going to turn out great and be remembered for a good job, but what if that is not the case? What is the point of living a life not doing what you thought you were supposed to do?”


Eksempler på metasprog
-- som du skal undgå!

Ex. 5, henvisning til opgaven:
“In this assignment I have been told to include an analysis of the narration and the title.”

Ex. 6, henvisning til skriveren selv:
”Now that I have introduced the story, I should like to go on …”

Hoveddel

Assignment A
I opgave A skal du foretage en litterær analyse og fortolkning. Materialet vil typisk være en novelle. Opgaven vil have et særligt fokus med to obligatoriske punkter, dvs. de skal behandles i din besvarelse.
Du kan sammenligne opgaven med den litterære artikel i eksamensopgaven i dansk.

Skrivehandlinger til opgave A
(læs om skrivehandlinger):
  • analyse (se analyselinks i højre margen)
  • interpret

Dit arbejde med teksten har karakter af traditionelt tekstarbejde som du kender det fra undervisningen.
 

Assignment B
I opgave B skal du foretage foretage en redegørelse, en analyse og en kommentar eller en diskussion. Redegørelsen vil typisk handle om et fænomen eller et emne i den offentlige debat, og analysen vil typisk være en argumentationsanalyse eller en retorisk analyse. Materialet kan fx være en kommentar, et essay, et uddrag af en selvbiografi, en tale. Opgaven vil lige som A-opgaven have et særligt fokus med to obligatoriske punkter, dvs. de skal behandles i din besvarelse.
Du kan til dels sammenligne opgaven med kronikken i eksamensopgaven i dansk – men med den vigtige forskel at i engelsk skal du ikke også kommentere emnet, men udelukkende teksten.

Skrivehandlinger til opgave B:
(læs om skrivehandlinger):
  • account for
  • analyse  (se analyselinks i højre margen)
  • comment
  • discuss (optræder ikke i de nyere opgaver)

Dit arbejde med teksten har karakter af traditionelt tekstarbejde som du kender det fra undervisningen.

Fokuspunkter til tekstlæsningen:
I dine gennemlæsninger af teksten kan du med fordel være særligt opmærksom på disse punkter:
  • Titlen – en god titel er designet med henblik på at give læseren appetit på artiklen og en forforståelse.
  • Indledningen – er sædvanligvis skrevet på samme måde som du selv bliver opfordret til at skrive den: den bør udpege tekstens tema/problemstilling.
  • Tilsyneladende selvmodsigelser – er de udtryk for svaghed i argumentationen, eller for at problemstillingen er mere kompleks end du først har fået indtryk af?
  • Forundringspunkter – er her noget du ikke selv har tænkt over? 
  • Afslutningen – giver ofte en slags svar eller løsning på det spørgsmål som er artiklens udgangspunkt (problemformuleringen)


Dispositionsforslag:
Afhængigt af opgavens og tekstens karakter, samt af indholdet i fokuspunkterne, kan du overveje an disposition i retning af denne:

1.     Indledning : præsentation af tema og vinkel for essayet
2.     Hoveddel: arbejdet med teksten og fokuspunkterne
        a.     Tekstens hovedsynspunkter (redegørende)
        b.     Sprog, argumentation (analyserende) – se ordliste
        c.      Vurdering af argumentationen (diskuterende)
3.     Afslutning: Overordnet konklusion og vurdering:
        a.     Teksten argumenterer sagligt/usagligt fordi …
        b.     Du er enig/uenig med forfatterens fremstilling fordi …

Husk at du ikke skal stille essayet op i punktform!
Eksempler
Brug nogle af følgende forbinderord (diskursmarkører) til at koble sætningerne sammen og skabe overgange mellem afsnittene:

  • Strukturerende:
    first, second, third,next, finally, lastly
  • Tilføjende:
    moreover, in addition, furthermore, besides, equally, similarly
  • 
Forklarende:
    for example, for instance, e.g., in other words, however, nonetheless, nevertheless, in contrast, on the other hand
  • Opsamlende:
    so, therefore, as a result, because, thus
  • 
Argumenterende:
    but, on the contrary, however, nevertheless, on the one hand…on the other hand, in spite of


Dan overgange mellem afsnittene, fx ved at gentage ord eller fraser

Ex. 7:

The dog does not die immediately, and when the owners of the dog, father and son, want to bury her, they find her alive. In the ending when this is revealed, it gives the reader a great shock and allows him to gain insight into the thoughts and feelings of the policeman who is at the same time surprised.
   Another feature to gain insight is the second person narration that the text is written in and which means that the personal pronoun “you” replaces the more commonly used “he/she.”


Afslutning
I afslutningen skal du "følge læseren ud": du skal forbinde analysens resultat med din indledning. Hvis du har skrevet en tragtindleding, så vend tragten om her, sådan at du bevæger dig fra teksten ud i det generelle som du startede i.
Du kan fx bruge nogle af følgende diskursmarkører til at skabe struktur i din afslutning:
 
  • to sum up
  • to summarize
  • in conclusion
  • in short
  • thus
  • consequently
  • in brief
  • as a result
 

Eksempler
Ex. 8: (sammenlign med ex. 2 ovenfor)
“Everyday routines can easily become a habit and make you forget to question what you want out of life. This is seen in the story “Stolpestad” where the main character lives a trivial and predictable life to such a degree that the outcome is a mental numbness that eliminates him from life in the end.” 

 
Ex. 9: (sammenlign med ex. 4 ovenfor)
“All in all the plot of this story is based on William’s conflict, which is present within him. He does not want to write biographies of pop singers, but he does it anyway. He does not pursue his dreams of becoming an acknowledged writer and is living in an empty space. We see a man who is living like a philistine. He does
not really relate to his life, but only does what is expected of him, which makes him believe that he is living a pointless life. His job is not exactly his first choice, and the entry of the elephant shows that he has a need for living on after he has died. Living like William in an empty space, living a pointless life without all the things that are important to him, like the elephant, does not help him get acknowledged and remembered.”


Ex. 10:
"In conclusion, Maria Ampa has written a very convincing article, especially because of the use of logos as a mode of persuasion, which has created a very trustworthy and convincing argumentation and a formal level throughout the text. Furthermore, it is clear that the receivers are native-English-speakers, but it is still possible to reach the rest of the world, and the fact that the message, moreover, is that English as a language will revolutionize, is also unmistakeable."

Gør dig fortjent til at blive læst! Fang læserens opmærksomhed og antyd hvad essayet kommer til at handle om:
  • Skriv gerne en tragtindledning (se eksempler nedenfor)
  • Tag udgangspunkt i en almen erfaring
  • Tag udgangspunkt i et citat fra teksten
  • Start med et retorisk spørgsmål
  • …?
Opgaven handler ikke om dig! Undgå fokus på dig selv:
  • Undgå at referere til dig selv og dine egne meninger
  • Undgå metasprog, dvs. henvisninger til skriveprocessen. Du skal fx ikke skrive om at du sidder og skriver nu fordi du har fået til opgave at …

0 thoughts on “Essay Indledninger

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *